Der er en pudsig ting ved stresstilstanden, som nok kan være værd at tænke over...
Lad os først slå fast, at stress som lidelse er en tilstand, der oftest opbygges gennem mange, mange år, og når stress-nedbruddet kommer, så har tilstanden i virkeligheden eksisteret og præget personen rigtigt længe.
I begyndelsen stiger forbrændingen. Og sulten.
En person, der har et stress-sammenbrud ventende på sig nogle år forude, vil i begyndelsen af voksenårene typisk have haft vægtforstyrrelser og ofte også spiseforstyrrelser. Ikke spiseforstyrrelser i den normale forstand med tvangsmæssig spisning eller udsultning. Nej, snarere som en slags vekslen mellem ikke at spise på grund af travlhed og at overspise på grund af sult, når man så endelig har tid eller lejlighed til at indtage føde. I al fald som oftest et uregelmæssigt spisemønster.
Alle, der har prøvet slankekure, ved, at en effektiv måde at tabe sig på, er at spise godt på enkelte dage og skrue kalorieindtagelsen ned på et minimum på de øvrige dage. Det giver en god effekt, fordi kroppen ikke nedsætter forbrændingen som reaktion på den kaloriefattige diæt, men "forvirres" af den nogle gange rigelige henholdsvis sparsomme kalorieindtagelse , hvorfor kroppen bevarer forbrændingsniveauet.
Men hvis dette står på i årevis samtidig med en voldsom psykisk belastning, så vil kroppen på et eller andet tidspunkt opleve situationen som faretruende. Den er jo under konstant pres (stand by), og derfor er der brug for en masse omsættelig energi (mad), som altså nogen gange er der og andre gange ikke.
For at modvirke mangelsituationer, så begynder kroppen at hamstre, og for at kunne det, må den sætte forbrændingen ned. Når forbrændingen nedsættes og personen periodisk spiser voldsomme mængder mad, så er der skabt grobund for en drastisk vægtforøgelse.
Den er de fleste kede af, hvilket selvfølgelig stresser systemet yderligere. Enkelte begynder at presse sig selv til at motionere - og det siger næsten sig selv, at det bliver endnu en energidrænende og dermed stressende faktor for personen.
Hvad kan man så gøre? Tænk dig rigtig godt om!
Lad være at øge din stress.
1. Konstatér, at vægtforøgelsen er et resultat af det, du byder din krop og begynd at give den det, den har brug for, nemlig regelmæssig føde og en tilpas mængde kalorier til at opretholde vitale funktioner. Så behøver den ikke hamstre.
2. Undlad at træne på en måde, der får pulsen op, sveden til at springe og hjertet til at banke. Gå en tur, få rigeligt med luft til tanker og krop, slap af. Tillad din krop at tanke op og regenerere sig selv. Du tanker jo heller ikke din bil op uden at holde stille, vel.
Er du bange for rastløsheden og dine tankers rumlen, hvis du sidder stille? Så tænk på, at netop det, at du har den uro i kroppen, når du hviler, er tegnet på, at du er stresset!
