Det roder i vores hoveder! - Det der med psykologer og psykoterapeuter, hvorfor er det lige, at det er så vigtigt?
Eller måske mere relevant: Hvem er det vigtigt for: Klienterne, psykologerne eller psykoterapeuterne?
Ligheden mellem psykologer og psykoterapeuter er, at begge behandlergrupper laver psykoterapi.
Og ikke nok med det: De dækker også de samme områder, de har de samme klientgrupper og ofte benytter de sig af de samme terapeutiske metoder.
Så hvad er forskellen?
Forskellen mellem psykologer og (godkendte) psykoterapeuter er, at psykologerne som udgangspunkt er universitetsuddannede. Og deres efterfølgende psykoterapeutiske uddannelse er ofte udført af og forbeholdt for psykologer og læger.
Derfor synes psykologerne ret dårligt om at blive sidestillet med psykoterapeuter. Det er nemlig sådan, at selv de psykoterapeuter, der faktisk opfylder kravene til den offentligt godkendte psykoterapeut-titel, er uddannelsesmæssigt langt bagude i forhold til psykologerne.
Psykoterapeuterne, derimod, synes jo vældig godt om at blive opfattet som - og ligefrem sidestillet med - psykologerne. I folks bevidsthed får de jo kredit for en universitetsuddannelse, de ikke har.
Men hvad mener klienterne så?
Tja, ind imellem kan man få det indtryk, at de dybest set er temmelig ligeglade med, hvilken uddannelse deres terapeut har, når bare de får den hjælp, de har brug for.
Og det er vel i grunden ikke så tosset?!
I al fald forekommer der mig, at det på lang sigte vil sikre, at den behandlergruppe, der er bedst til at levere de bedste resultater, vil vinde i det lange løb, og det synes jeg nok er en overvejelse værd....
